Festsange

Festsange med holdning – ingen unoder

Husk altid, at din festsang bør skrives med modtagerens interesser for øje – ikke dine egne

Overvej derfor nøje både festsangens indhold, form og fremførelse

Fælles for enhver festsang – uanset anledning – er i mine øjne, at dens indhold og form bør tage udgangspunkt i den fejredes humor, temperament og interesser. Der er igennem historien set “enkelte eksempler” på, at afsenderen mere har syntes at tage udgangspunkt i “egne interesser” i forbindelse med fremførelsen af diverse festlige indslag. Jeg vil dog gerne slå et slag for, at du i stedet i dit valg af form og stikord nøje tænker igennem, hvad den fejrede ville blive glad for/rørt over/grine af. Hvis du allerede tænker sådan, kan du blot se dette som en bekræftelse fra min side på, at du er “på rette spor”.

Under eksempler kan du se hvordan forskellige typer af festsange, digte og rapsange kunne se ud. Her kan du finde bud på både de traditionelle og de mere utraditionelle festsange og indslag, din sangskriver tilbyder. Fælles for alle typer af festsange og festlige indslag er, at de fås i normallængde typisk 5-10 vers, korte versioner – typisk 2-6 vers og de helt lange – typisk 9-15 vers. De fleste vælger indslag af normal længde, mens de kortere versioner f.eks. kunne overvejes som et indslag fra lillesøster, fra hunden, til en lidt fjernere relation, som velkomst/velbekomme/takkesang osv. Vær i hver indslagstype opmærksom på maks. ord i dit materiale/indhold.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Venlig hilsen Thomas