Konfirmationssange

Velskrevne konfirmationssange fuldender den store dag

På denne vigtige dag er ekstra gode konfirmationssange ofte prikken over i´et. Det kan enten være i form af en sjov eller en mere personlig sang

Konfirmationssange er nærmest uundværlige til en konfirmation. En konfirmationssang er for eksempel forældrenes mulighed for at give udtryk for deres stolthed over konfirmanden. Men sjove konfirmationssange kan også tit fungere som gode oplæg til at holde en mere personlig tale for den glade konfirmand. Jeg kan skrive både kærlige, dybsindige, rørende og ikke mindst sjove konfirmationssange – alt efter hvad du ønsker.

Tiden op til konfirmationen er typisk en travl tid for både forældre og konfirmand, og derfor vælger mange at få en professionel sangskriver som Festsang .nu til at lave deres konfirmationssange. Men selvom om sangen er skrevet af en anden, bør man stadig opleve den som en personlig festsang. Den oplevelse kan du få hos mig. Festsang .nu har skrevet hundredvis af konfirmationssange, og du kan derfor trygt lade mig varetage denne opgave for dig. Det er helt op til dig, om sangene skal være korte eller lange, sjove eller måske mere personlige. Jeg hjælper naturligvis gerne med at finde frem til den rigtige type sang.

Konfirmationssange indeholder ofte sjove ting fra konfirmandens barndom. Måske har du allerede skrevet små guldkorn ned på sedler rundt omkring. Så er det jo blot at samle stumperne og få dem sendt af sted til mig. Ellers kunne du sætte dig en halv times tid og lave en brainstorm over sjove særpræg og vigtige episoder i den unges liv. Jeg er sikker på billederne kommer af sig selv på din indre skærm. Ellers kan du klikke på dette link og få inspiration til dit indhold, så vi snart kan få fremtryllet verdens bedste konfirmationssang til den store dag. Kontakt trygt din sangskriver, og du vil have en færdig konfirmationssang inden længe – personlig, sjov og kærlig, så man skulle tro, du selv havde skrevet den.