Lidt mere festsang – lidt mindre snak
Jeg bruger gerne mest mulig tid på dine festindslag og minimerer derfor korrespondancen
Derfor er der penge at spare på f.eks. din konfirmationssang, fødselsdagssang eller bryllupssang, hvis vi hjælpes ad.
Ja, det kan nok lyde, som om jeg har fået en administrativ fetisch. Men det modsatte er faktisk tilfældet.
Jeg nyder ALTID (måske endda lidt for meget) at tale i telefon og skrive mails med mine rare kunder. Jeg har heldigvis også meget at lave, men har dog – af samme grund – derfor måttet erkende, at der efterhånden gik lidt for mange timer på en uge med lange korrespondancer og telefon-samtaler. Og det gav jo så væsentligt færre timer til det, det hele handler om – sangskrivningen.
Og når det drejer sig om din (og min) kostbare tid, finder jeg det rigtigst at gå så direkte til opgaven som muligt. Indrømmet, det kan til tider lige tage toppen af hyggen, men til gengæld har jeg så mere tid til at gøre selve din festsang ekstra velskrevet og personlig.
Derfor gives nogle af mine rabatter (se også under priser) netop for de tiltag, du måtte gøre for at lette processen og dermed give mig mere tid til skrivningen. Af samme årsag tilstræber jeg at beskrive bestillingsprocessen så udførligt som muligt og belønne dig med rabatter, desto mere du ”hjælper mig.” Det kan du gøre ved at benytte de specifikke bestillingsformularer, som forærer dig al den nødvendige information undervejs (jeg er faktisk lidt stolt af dem) og dermed gør korrespondancen omkring bestillingen så kortfattet som muligt ( 50,- rabat).
Derudover giver jeg dig også mulighed for at vælge en (rabat)melodi, (50,- rabat), som jeg allerede har god erfaring med. Det er til gavn for begge parter.
Derudover gives naturligvis også mængde-rabat (50,- pr.ekstra indslag).
Nu tænker vi jo heldigvis ikke alle ens. Og og er du mindre optaget af rabatterne, men har brug for mere tryghed i processen. Og synes du, at…
…du godt vil have din sangskriver endnu mere i tale, er du naturligvis lige så velkommen her hos mig.
Så kan du blot benytte menuen kontakt og bare spørge løs om det, du har på hjerte. Herefter vil jeg svare dig enten pr. mail eller telefon – alt efter dit behov.
En anden måde for dig at opnå lidt mere tryghed inden bestillingen kunne være at lure et par af mine eksempler eller evt. læse, hvad tidligere kunder har skrevet om deres sangskriver:
Jeg glæder mig til at høre fra dig – uanset hvilken type du er, hvilke behov du har, og hvilken form du vælger.
Venlig hilsen Thomas