Melodi: Elefantens Vuggevise
Se nu skal vi synge en lille sang
om to som har holdt sammen længe
Af børn har de fået en liste lang
6 stykker af piger og drenge
I fik nummer 5, men så kom et chok
der vist gjorde jer tem’ligt paffe
For der kom jo én til, jo rigtigt nok
Det kræ-ve-de li’ en kop kaffe
Til Ryslinge kom I med bilen fuld
Et ”rugbrød” ku’ rumme os alle
Så slog I jer ned med det store kuld
Vi var ej alene som Palle
Langt senere bygged’ I selv et hus
og det var jo ikke så Ringe
Det er sødt og lille, men det’ et plus
at det mere varme kan bringe
Mor-Bertha hun ser TV-Sporten tit
Far-Laurits bli’r lidt irriteret
Han gengælder så ved at synge ”hits”
af dem er hun ej imponeret
Hun sylter en del, kan man roligt si’
og hele familien det nyder
mens han går med Langæble i det fri
For begge det meget betyder
I har hus og have, der står perfekt
Og banko’en flittigt bli’r passet
Med kortspil I har det jo også skægt
mens kroket I spiller med klasse
Og ned imod syd I jo drager tit
Canariske øer er sagen
Især Te-ne-ri-fe er vist et hit
Her slikker I sol hele dagen
I nyder at feste ”en lille smul’”
Og det ”indimellem” jo hænder”
Jeg kan intet mærke!”- så er hun fuld
mens far ”kaster op” sine tænder
På camping I rejste jo også tit
men ej ku’ I tro jeres øjne
Nej det var vist slut med campist-habit
den dag hele pladsen var nøgne
”Det har VI da tænkt på”,
han driller tit
når hun sætter turbo på munden
Og ham låsesmeden nok rased’ lidt
da nøglen I selv havde fundet
I børnebørn passer med velbehag
De fodres og blir stimuleret
Og andre må ser jer en ugedag
For weekenden er reserveret
Nu tændes der stjerner på himlens blå
for to som har holdt ved hinanden
”Den eneste ene”, det tror vi på
når konen hun kigger på manden
I elsker os højt, det er tydeligt
Den kærlighed gi’r vi tilbage
Nu sangen skal slutte så nydeligt;
HURRA og TILLYKKE med dagen!