Melodi: I skoven skulle være gilde
Skrevet til dreng:
Nu samles vi til gilde
For dagens konfirmand
Vi tænker ih du mi-ilde
Han er en rigtig mand
Men før vi nåed’ hertil
Er år jo gå’t og mer til
Og det vi nu fortælle vil
Er for det meste sandt
Om drengen der er ellevild
Med hip og hop blandt and’t
Du synger rigtig ”dejligt”
Du kan så mange ”hits”
En ven har kommenteret det
”Han synger godt nok tit!”
Så går du jo til spejder
Med mange andre knejter
Og spiller på din strengeleg
Det er så fint så fint
Det lyder meget sjældent som
En kat der bliver pint
Dit bad ta’r evigheder
og håret sættes tit
med masser af gelé så det
kan få det rette strit
Og modsat udlånsrenten
så falder buksetrenden
Med ”taljen” rundt om knæene
er moden helt i top
Det er så ”nydeligt” med un-
derbuks’ der stikker op
Dengang på campingpladsen
Da kendte du enhver
Du gik og tigged’ kager rundt
På dine bare tæer
Og får du søde sager
Du meget sjældent klager
Mon hørelsen bli’r ringer’ af
Den søde tand at stil’
Du hører enten dårligt eller
Bare det du vil
En dag i børnehaven
Du sagde kloge ting
I snakkede om snegle ja
I kom skam vidt omkring
Din pædagog ku’ sige:
”En snegl er dreng og pige”
Det var lidt svært at fatte at
Den havde begge køn
”Men har de så et øje hver?”
Sagd’ vores kloge søn
Og når du skulle sove
Så sku’ man være nær
Og far og mor tog ”skiftehold”
og putted’ hver især
Men når din far sku’ putte
Der gik kun få minutter
Så kom du ud til mor og sagde:
”Far han sover nu”
Det var vist ikke planen at
Din far han blunde sku’
Og vi har observeret
En morgen på hotel
Du tørrer hår lidt tøset mon
Du ikk’ kan se det selv
Og lidt endnu vi driller
Du er jo håndboldspiller
Men gribe bolden kan du ej
For fing’ren siger knæk
Og fodbold er du tosset med
Mon du er banens skræk
Nu handler det om piger
for du er deres ven
Din første kær’ste havde du
i børnehaven, men
nu skal vi være ærlig’
Du syn’s de er lidt mærk’lig
De tænker på en særlig måde
som du ej forstår
En helt normal erkendelse
som mænd de gennemgår
Nu siger jeg tillykke
Så tog du nok et spring
Så nåed’ du et stykke men
Jeg røber ingenting
Om årene der kommer
Om ting der blir ”en ommer”
Men lad os hæve glasset nu
Og holde stemmen klar
Så si’r vi LÆNGE LEVE og
Et meget højt HURRA