Hvad skal med i min festsang eller mit festlige indslag?
Kriterierne for indhold er stort set de samme uanset anledning, type og længde af festindslag
Dit materiale
Personlige særpræg, sjove ”uheld”, sjove/pinlige episoder, venner, interesser, familie, ferier, bolig, børn, job, uddannelse, romantik, det første møde, det særlige ved de(n) fejrede, tak, gode egenskaber som hjælpsomhed og gavmildhed m.v., barndommen, det unikke ved et langt samliv, de store ting, de små glæder o.s.v. o.s.v. Du kan også med fordel tage med i betragtningen, hvilken type person, den/de fejrede er. Vil han/hun/de synes om at høre om de første bleskift? Er vedkommende til den lidt mere vovede humor? Eller bør du mere gå frem efter devisen, ”træd varsomt”? Det har du “med overvejende sandsynlighed” bedre indblik i end din kære sangskriver. Vigtigst af alt er det, at modtageren oplever indslaget som sjovt og/eller kærligt – d.v.s. som en hyldest til ham/hende/dem. Man må selvfølgelig gerne gå “til kanten”, men pinagtig overskridelse af modtagernes grænser (uden tilstrækkeligt glimt i øjet) eller overdreven selviscenesættelse fra afsenderens side er sjældent en succes. Jeg er sikker på, jeg ikke behøver uddybe dette yderligere for dig. Du ved garanteret (har måske endda selv ”været udsat for”), hvad jeg mener.
Når du skal skrive dit “stof” i bestilformularen, kan du både formulere dig i små beskrivende sætninger og i stikordsform – eller begge dele. Alt afhængig af modtager(ne) kunne temaerne være:
Indslagets længde
Det er min klare holdning, at et indslag bør være til glæde for ALLE. Hermed mener jeg også de øvrige gæster. Så selv om vi jo alle som f.eks. forældre til en konfirmand eller en brud, føler et helt naturligt – OG forståeligt – behov for at få ALT med om vore kære børn, så KAN mindre gøre det. Man vil uden tvivl få en klar fornemmelse af de(n) fejredes unikke person, sjove særpræg og store kvaliteter, selvom alle små fortællinger ikke er med – eller fortalt ud i detaljen. Og et indslag – uanset hvor godt det er – må i mine øjne aldrig blive så langt, at modtageren bliver forlegen, eller nogen begynder at gabe og få åndenød:) Så ville jeg hellere supplere med en tale fra mor og far eller måske en ekstra lille sang fra lillebror eller hunden:)
Hvorfor begrænsning på materialets omfang?
Jf. ovenstående afsnit om indslagets længde er et 500 ords materiale mere end nok til et godt og personligt indslag. Og jo flere stikord, desto større arbejde for dig med at indsamle, desto mere tidsforbrug for din sangskriver m.h.t. overblik og prioritering og desto længere og dyrere indslag. Ved alle festlige indslag er det vigtigt, at du fra start er opmærksom på maks. stikordsmængde. Jeg skriver IKKE indslag på baggrund af mere end maks. 500 ord. Dine personlige data, leveringsdato, anledning, melodivalg og stil m.v. er selvfølgelig ikke medregnet i stikordene. Bruger du bestillingsformularen får du al den guidning, du skal bruge. Det kan nærmest ikke gå galt;-)